Taktil Stimulering

 

Hvad er Taktil Stimulering?

Taktilstimulering er en meget blid, nænsom og struktureret berøring af hele kroppen.

Når du kommer hos mig gennemgår vi lige, hvad der skal ske. Du tager tøjet af, beholder trusser og evt bh på. (hvis det er ubehageligt for dig at skulle tage tøjet af, kan behandlingen også foregå udenpå tøj). Derefter lægger du dig på massagebriksen og bliver dækket af håndklæder. Herefter bliver kroppen med blide strøg berørt en kropsdel af gangen – meget struktureret og med for kroppen genkendelige bevægelser. Der er stille musik i baggrunden og jeg bruger lun olie. Til slut pakkes de lagner du ligger på om dig og du får lov at ligge indpakket i 10 min og bare nyde den meget afslappede tilstand du er i.

Taktiler er de nerveender vi har i huden, og når vi bliver rørt ved, vil hjernen efter et stykke tid frigøre oxytocin både som et hormon i blodbanerne og som et neurotransmitterstof i nervebanerne. Oxytocin virker meget antistressende, afslappende og balancerende. Hos kvinder har effekten kunnet måles i blodet i op til 14 dage efter

Taktil stimulering

Er Taktil Stimulering noget for dig?

Taktil stimulering er ren wellness og for alle. Vi kender alle udtrykket at være ude af sig selv, enten på grund af livskriser, stress eller bare en travl hverdag, Taktil stimulering kan hjælpe dig med at lande i dig selv igen.

Jeg har brugt taktilstimulering på hospice til både patienter og pårørende. Jeg gik på uddannelse med pædagoger som bruger det til urolige børn eller børn i kørestol, som har gavn af at mærke deres krop.

Jeg ved, at vi alle har behov for at blive rørt ved, og derfor er Taktilstimulering en perfekt gave enten til dig selv, dine børn, dine forældre, måske en bekendt på plejehjem, eller en perfekt vennindegave.

Hvis du er meget syg og bor i nærheden, kan jeg komme til dig.

Mere om Taktil Stimulering.

Metoden er udviklet af Gunilla Birkestad, børnehavelærer i socialplejen som i 1984 fandt frem til denne smukke metode til pleje og rehabilitering.

Læs mere på her.


Ekstra gevinster ved Oxytocin:

“Positive følelser så som taknemmelighed og kærlighed ændrer hjertets fundamentale rytme, og en kohærent hjerterytme stimulerer kroppens organer til selvhelbredelse. Oxytocin stimulerer kærlighed, generøsitet, empati, tillid, gavmildhed, tolerance, taknemmelighed, evnen til at huske og til at fokusere, at yde toppræstation osv. Oxytocin i kroppen får blodtrykket og pulsen til at dale, og det gør det nemmere for dig at optage næringsstoffer. Immunforsvaret styrkes, og du føler ro, velvære, glæde og varme. Oxytocin giver dig følelsen at være elsket, og det forøger dine evner til at elske dig selv og andre.” – Gitte Holst Larsen, Udviklingsakademiet

 

Prisen for 1 time: 300 kr, fra kl 17 og i weekender 400 kr, er du økonomisk udfordret så finder vi en reduktion i prisen